Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Line Møller-Petersen

ADRESSE: Følfodvænget 10Billede af Line

MIN ÅBNINGSTID ER:
Mandag: 6.30-16.15
Tirsdag: 6.30-16.15
Onsdag: 6.30-16.15
Torsdag: 6.30-16.15
Fredag: 6.30-15.30/15.00

JEG HAR INGEN HUSDYR

 

Min hverdag med børnene

Alsidig personlig udvikling:

Jeg skaber en tryg hverdag for alle børn, hvor de får mulighed for at lære sig selv og andre børn at kende. De får en dejlig hverdag, hvor de bliver tilbudt varieret kost, af og til også varm mad, en dejlig lur, og et godt venskab til de andre børn, og en masse kærlighed fra mig.

Jeg kigger på alle børn/det enkelte barn, og udvikler dem på det alderstrin de er, jeg giver dem små opgaver, som de kan løse i hverdagen, så de hele tiden bliver udviklet. Det kan være at hjælpe til med at dække bord, rydde legetøj op, tage tøj af og på selv, eller med hjælp. Det er alt sammen med til at styrke deres selvværd.

Social udvikling:

I hverdagen hos mig, leger vi med hinanden og bliver gode kammerater, her lærer vi også, at hvis en er ked af det kan det være helt ok, vi trøster også hinanden, så vi lærer at forstå andres følelser.

Vi ses også med andre børn, når der er nogle i gæstepleje, eller når vi er legestue.

Vi synger og danser, hvor vi holder hinanden i hånden så vi lærer at være fælles om ting. Vi laver motorik bane, og øver i at vente på tur, f.eks., når vi spiser frokost, og skiftes til at vælge en mad.  

Kommunikation og sprog:

Vi sætter ord på det vi laver og oplever i vores hverdag, vi snakker rigtig meget, og gentager os selv masser af gange på en dag, da et barn skal høre et ord mange gange, for at vide hvad det er, og hvordan det udtales.

Når vi spiser, snakker vi f.eks. om, hvad vi har leget med om formiddagen, og vi snakker også om, hvad det er vi spiser.

Vi læser i bøger og snakker om det vi ser i bogen, synger og laver rim og remser, hver dag.

Hos mig øver vi os på tal, der evt. hænger i legeværelset, f.eks. et kalender lys til jul, tæller når vi hopper, eller hvor mange vi er. Vi kan også nogle gange have ord der hænger på væggen, eller barnets navn. Deres navn hænger også på deres tøj - og ble plads, sammen med et billede. Så børnene lærer at kunne genkende sit eget navn.

Science

Jeg har et værelse, hvor vi leger, og dette rum bliver dekoreret efter årstiden, eller begivenheder på året, så har vi altid noget nyt at snakke om. Det kan være halloween, hvor vi sætter græskar og flagermus på. Til jul kan det være et kalenderlys og nisser, til vinter, snemænd osv. Der bliver også pyntet op, også delvist af det vi arbejder med i kompas. Vi snakker også om farver og former. Vi snakker om vejret og har forskellige vejrkort vi kigger på sammen, og er selvfølgelig også ude at mærke vejret og de skiftende årstider.

Dokumenter