ADRESSE: Anholtvej 3
MIN ÅBNINGSTIDER:
Mandag: 06.30 - 16.15
Tirsdag: 06.30 - 16.15
Onsdag: 06.30 - 16.15
Torsdag: 06.30 - 16.15
Fredag: 06.30 - 15.15/15.30
JEG HAR FØLGENDE HUSDYR: 2 hunde
Min hverdag med børnene
Alsidig personlig udvikling:
Hos mig oplever børn nærhed, omsorg og tryghed i hjemligt miljø. Det er for mig vigtigt at man har det sjovt i den lille gruppe, alle børn skal mærke, at de er en del af fællesskabet. Legetøjet er i børnehøjde, der inviterer til leg og læring. Jeg understreger, at gennem leg bliver de selvhjulpne og kan Mestre små opgaver, såsom at spise selv, tage tøj af og på samt at vi hjælper hinanden.
Social udvikling:
Nærhed og masser af krammere i løbet af dagen. Vi leger lege med fokus på, at børn lærer at indgå i store og små fællesskaber, vente på tur, være søde mod hinanden, kende forskellene mellem dit og mit og have et godt venskab.
Kommunikation og sprog:
Jeg lægger meget vægt på at sætte ord på alt hvad jeg gør i dagligdagen. Vi synger, læser bøger, øver rim og remser der er alderssvarende. Når vi er ude og gå tur, snakker vi, om de ting vi møder på vores vej. Til måltiderne snakker vi om, hvad vi får at spise og sætter ord på det hele. Der serveres varieret mad, som anrettes på fade, så de selv kan vælge og smage noget forskelligt. Spisesituationen er en hyggestund.
Science
Jeg sætter stor pris på udelivet. Her får vi brugt alle sanser og motorikken rigtigt godt. Vi går ud hver dag, i stort set alt slags vejr. Alle årstider byder på spændende oplevelser. I naturen er der alle de farver og mønstre, du kan ønske dig, som vi snakker om.
Her kan vi tælle, hvor mange ting der er i haven. Vi hopper i vandpytter, vi kælker i sneen, vi samler kastanjer eller har det sjovt i haven. Vi snakker om vejret f.eks om det blæser, om det er koldt eller regn, sne.