Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lisbeth Teilgaard

ADRESSE: Åvænget 6Billede af Lisbeth

MIN ÅBNINGSTID ER:

Mandag:  6.30-16.15

Tirsdag: 6.30-16.15

Onsdag: 6.30-16.15/16.00

Torsdag: 6.30-16.15/16.00

Fredag: 6.30-15.30

JEG HAR INGEN HUSDYR

 

Min hverdag med børnene

Alsidig personlig udvikling:

Herunder arbejder jeg med at styrke det enkelte barn i at give udtryk for deres følelser, ved f.eks. at lære at sige fra i en konfliktsituation, samtidig er jeg opmærksom på, at alle børn er en del af fællesskabet og alle bliver set og hørt. Jeg skaber rammer, hvor dit barn føler sig tryg og har mod til at afprøve sig selv i forskellige situationer som: selv at tage tøj/sko af og på, vaske hænder, drikke selv, være aktiv når vi rydder legetøj op og opmuntre til at indgå i sociale relationer.

 

Social udvikling:

Børnene skal opleve glæden ved og accept af deres egen krop, samt glæden ved at være i bevægelse. Jeg har fokus på, at vi sammen får leget en masse bevægelse ind i vores aktiviteter, hvor vi samtidig styrker det sociale sammenhold og fællesskab samt får udviklet empati. Vi kører om kap på scootere, løber, cykler, hopper og danser sammen til musik, samt slår koldbøtter på    madrassen, gå baglæns og stå på et ben. Finmotorik styrkes bl.a. når vi tegner, samler puslespil og i fællesskab bygger høje tårne af klodser. Børnene får mulighed for at deltage i og får viden om traditioner, kultur og kulturelle aktiviteter efter årstiderne, ved bl.a. højtider som påske- jul- og fastelavn mm. Her hygger vi sammen med kreative aktiviteter i fællesskab.

 

Kommunikation og sprog:

Jeg udvikler børnenes sprog gennem alle hverdagens aktiviteter og gøremål. Jeg lægger meget vægt på at sætte ord på alt hvad jeg gør i dagligdagen, samtidig læser jeg meget med børnene og synger sange med fagter til, samt bruger rim og remser som er alderssvarende. Der serveres varieret mad, som anrettes på fade og i små skåle, hvor børnene få mulighed, gennem sprog el mimik, selv at vælge og smage noget forskelligt. Spisesituationen er en hyggestund, hvor vi alle sidder sammen og kan få lidt samtaler i gang, bl.a. om madens form og farver og om, hvad vi har oplevet om formiddagen.

 

Science

Børnene lærer naturen at kende med alle sanser og tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Når vi er ude, udforsker vi naturen sammen ved at gå ture, hvor vi finder og undersøger bl.a. småkryb, samler ting, tæller det og lægger på række. Vi mærker vinden i kinderne og studerer skyerne der flytter sig på himlen, samt børnene udfordres ved de forskellige underlag udelivet byder på, som samtidig styrker det motoriske.

 

Dokumenter