Dagplejepædagogens opgave er at inspirere og vejlede dagplejerne i deres arbejde med børnene, forældre og kollegaer. Vi arbejder ud fra den reflekterende tilgang, hvor der skabes rum og mulighed for læring gennem egen refleksion.
Dagplejepædagogen fører tilsyn i dagplejehjemmet og i legestuen. Der føres som minimum ti pædagogiske tilsyn og et sikkerheds- og hygiejnetilsyn pr. år.
Tilsynet er en vigtig opgave for at sikre trivsel og pædagogisk kvalitet i dagplejehjemmet og i legestuen.
Med andre ord er dagplejepædagogen, via tilsynet, garant for, at dagplejeren lever op til lovens krav om pædagogisk kvalitet og udvikling, at barnets trivsel og udvikling varetages samt at der tilbydes et sikkert og udviklende børnemiljø.