ADRESSE: Tjørnevej 7, 4990 Sakskøbing
MIN ÅBNINGSTID ER:
Mandag: 6.30-16.30
Tirsdag: 6.30-16.30
Onsdag: 6.30-16.30
Torsdag: 6.30-16.30/16.15
Fredag: 6.30-14.30
JEG HAR FØLGENDE HUSDYR: 1 kat
Min hverdag med børnene
Alsidig personlig udvikling:
Jeg anerkender barnet for det menneske det er. Jeg understøtter barnet i at lære sig selv at kende gennem stabile og trygge relationer. Barnet skal kunne føle sig tryg ved mig, som en stabil omsorgsperson, samt føle sig værdsat. Jeg vil støtte barnet i at være en del af det sociale fællesskab sammen med andre børn og voksne og at barnet får lov til at engagere sig i en aktivitet/fordybe sig alene eller sammen med andre. Jeg giver mig tid til at være nysgerrig sammen med børnene, hvis de er optaget af at kigge på f.eks. insekter.
Social udvikling:
Jeg vil støtte barnet i at danne og vedligeholde sociale relationer og venskaber. Ved at støtte barnet i at kunne genkende egne følelser og regulere dem, forstår barnet at andre børn også har følelser og behov, som det selv har. Vi øver os i at sige fra over for andre børn/voksne, hvis der er noget barnet ikke har lyst til at deltage i eller andre børn tager noget fra en.
Det er vigtigt at skabe og vedligeholde tætte relationer mellem børn og voksne, for at børnene bliver trygge og tillidsfulde og føler sig som en del af fællesskabet.
For mig er det vigtigt, at barnet er medbestemmende og har indflydelse på sin hverdag, fx sørger jeg for at være i dialog med barnet om, hvad vi skal foretage os og lader barnet byde ind. Jeg hjælper børnene til at kunne indgå aktivt i fælles aktiviteter og efterhånden opbygge en forståelse for eget medansvar i fællesskabet.
Kommunikation og sprog:
Jeg sætter ord på alt hvad jeg gør og jeg giver tid til at barnet får lov til at fortælle. Jeg er lyttende over for barnet. Jeg understøtter børnenes sprog ved at læse bøger, synge og lege med rim og remser. Vi øver os i at genkende lyde, ved at barnet kan genkende bestemte lyde ved bestemte ting. Når vi læser bøger, snakker vi om, hvad der er billeder og hvad der er bogstaver.
Jeg har et åbent kropssprog, så børnene kan se, at jeg er nærværende og gerne vil være sammen med dem.
Science
Vi snakker om, hvad der er koldt eller varmt og hvorfor. Om en genstand er tung eller let, stor og lille. Vi snakker om/tæller hvor mange vi er. Vi kigger på hvilke former f.eks. legetøjet har. Når vi tegner, prøver vi at tegne f.eks. en cirkel og får nogle gode snakke om det.
Vi bruger tit forstørrelsesglas til at udforske insekter og derved fordybe os i at finde andre insekter og kigge på dem. Vi snakker om vejret, at det blæser, solen skinner osv. og er ude og mærke vejret/se vejret hele året rundt.