Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Dagplejens logo
Mobil menu

Jeanne Clemmensen

ADRESSE: Bygaden 7, Nagelsti, 4800 Nykøbing FJeanne Clemmensen

MINE ÅBNINGSTID ER:
Mandag: 6.45-16.30
Tirsdag: 6.45-16.30
Onsdag: 6.45-16.30
Torsdag: 6.45-16.30
Fredag: 6.45-15.15/15.45

JEG HAR INGEN HUSDYR

 

Min hverdag med børnene

 

Alsidig personlig udvikling:

Jeg vægter udvikling af børnenes selvværd højt. At alle børn i dagplejegruppen føler at de hører til, så de får lyst til at opsøge nye udfordringer og tør sige, hvad de gerne vil og har lyst til.  Det gør jeg blandt andet ved at støtte børnene, se dem og hjælpe de børn på vej, der har brug for det. Jeg giver dem masser af tryghed, hvilket jeg mener er vigtigt for at børn udvikler selvværd. Jeg støtter børnene i at give udtryk for deres følelser og behov. Jeg hjælper dem til, at knytte nye venskaber og være en del af fællesskabet.

 

Social udvikling:

Jeg lærer børnene, at det er sjovt at lege sammen på kryds og tværs ved at guide dem og hjælpe dem undervejs. Jeg lægger vægt på, at vi respektere hinandens følelser og forskelligheder samt grænser. Det gør jeg ved at sætte ord på under konflikter, men også under den gode leg.

 

Kommunikation og sprog:

Jeg taler meget med børnene igennem dagen og sætter ord på alt, hvad vi laver sammen også med de helt små børn som endnu ikke har ord. F.eks. når vi leger, går tur, i puslesituation, når vi spiser osv. Vi læser mange bøger og kigger dagligt i bøger og tager indimellem på biblioteket. Desuden øver vi bogstaver og tal, med de større børn. Vi fører små samtaler, hvor jeg prøver at få børnene til at fortælle om oplevelser hjemme og i dagplejen.

 

Science

Vi øver tal, former og farver som hænger fremme på væggen f.eks. hvilket bogstav ens navn begynder med og vi laver billedlotteri med former og farver. Vi synger også sange, om former, farver og tal. Vi tæller ting igennem dagen, f.eks. hvor mange vi er i dag, hvor meget mad vi har spist osv. Vi snakker om farver og former på maden eller ting vi finder i naturen. Vi er meget ude, hvor vi udforsker naturen og dens materialer. Vi finder ud af at der er forskellige årstider og forskellige vejrtypen fx regn, sol, blæst. At det kan være koldt eller varmt.

 

Dokumenter