Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Signe Gram Jørgensen

Billede af SigneADRESSE: Maltavej 2, 4800 Nykøbing F

MIN ÅBNINGSTID ER:

Mandag: 06.30 - 16.15

Tirsdag: 06.30 - 16.15

Onsdag: 06.30 - 16.15

Torsdag: 06.30 - 16.30

Fredag: 06.30 - 15.00/15.15

JEG HAR INGEN HUSDYR

Jeg har to hjemmeboende børn.

 

MIN HVERDAG MED BØRNENE


Alsidig personlig udvikling:

I min hverdag lægger jeg vægt på at tage udgangspunkt i børnenes individuelle behov, fordi jeg mener, at det er vejen til tryghed og sikkerhed for barnet og barnets forældre. 

Det er lige så vigtigt for mig, at gæstebørn og deres forældre mødes og får samme opmærksomhed som mine faste børn. Tryghed giver de bedste dage i dagplejen for både børnene og mig selv.


Børnene er med til hverdagsting såsom at dække bord, bage, tilberede mad, lægge viskestykker sammen, vaske legetøj, vande blomster, fejer sten sammen og meget andet. Jeg støtter børnene i at blive selvhjulpne og give dem troen på, at de kan selv, da dette er med til at styrke deres selvværd og de synes, at de er megaseje, når de kan selv.
 

Jeg anerkender børnenes følelser og hjælper dem med at give udtryk for disse, og jeg hjælper dem med at sætte ord på deres tanker og behov.


Social udvikling:

Jeg vægter meget højt, at vi som en gruppe fungere. Jeg hjælper også børnene med at sige fra, og vise deres grænser overfor de andre børn samtidig med at de støttes i at blive opmærksomme på de andre børns grænser. 

Vi leger og løser opgaver sammen for at styrke sammenholdet og deres empati for hinanden.
I vores hverdag vil mine egne børn også være en del af vores eftermiddag, når de kommer hjem fra skole og SFO.


Kommunikation og sprog:

Vi synger og snakker sammen hele tiden. Vi snakker om alt, alt hvad vi ser, hvilke farver tingene har, alt hvad vi kan høre, alt hvad der skete i går, hvem der henter dem i dag. 

Når vi snakker om et ord, vi kender fra en sang, så synger vi altid den sang, f.eks. ser vi en sommerfugl så snakker vi om farverne på sommerfuglen, hvor stor den er og hvor den mon flyver hen. Derefter synger vi selvfølgelig “sommerfuglen, sommerfuglen flyver rundt i stuen” og laver fagterne til sangen.
 

Jeg værdsætter også god tid til dialoger med alle børn under vores mange hyggelige måltider.
Vi spiller forskellige spil, hvor sprog, tænkning og turtagning øves og læser mange bøger. Indimellem cykler vi en tur på biblioteket på min ladcykel.

Science:

Vi er stort set ude alle dage i al slags vind og vejr. Vi leger og går på opdagelse i haven, undersøger krible krable dyr, sår og vander blomster, vi udfordrer os selv sansemotorisk; mærker og eksperimenterer, bruger havens terræn, hvor børnene udfordres tilpas og bruger kroppen aktivt. 

Vi cykler ture på ladcyklen eller går en tur, hvor vi har god tid til at kigge på “piratskibe”, sukkerroer, hilser på de mennesker vi møder, leger på grønne områder eller legepladser. 

Science møder børnene også, når de deltager i hverdagens aktiviteter, f.eks. når de er aktive under måltidet, bagningen eller når de skal hente 3 tallerkner eller 4 krus ved borddækningen. 

Dokumenter

Billede af kort over hvor Signe bor

Shape Created with Sketch.