ADRESSE: Fibigergårdsvej 48
MIN ÅBNINGSTID ER:
Mandag: 6.30-16.30
Tirsdag: 6.30-16.15
Onsdag: 6.30-16.15
Torsdag: 6.30-16.15/16.30
Fredag: 6.30-15.00
JEG HAR FØLGENDE HUSDYR: 1 kat
Min hverdag med børnene
Alsidig personlig udvikling:
I min hverdag med børnene, er det vigtigt for mig, at børnene føler sig trygge ved mig, og ved hinanden i de daglige rammer. Jeg anerkender børnene og deres følelser, så de hver især føler sig hørt og forstået.
Vi synger med sangkuffert og læser meget, og hver enkelt barn er med til at bestemme hvad han/ hun gerne vil synge og læse, og hvor børnene gerne vil sidde.
Vi laver en masse ting, men blandt andet øver vi af- og påklædning, så børnene øver sig i at blive selvhjulpne i takt med at de bliver ældre, det er med til at styrke deres selvværd.
Social udvikling:
Børnene lærer empati. Både over for dyr og mennesker. Vi taler om følelser, børnene er med til at trøste hvis et andet barn er ked af det. Vi tager hensyn til hinanden, lærer at vente på tur. Vi knytter venskaber, blandt andet i kraft af vores fælles oplevelser igennem KOMPAS, som vi arbejder med. Vi passer på hinanden og dyrene. Vi taler om, at alle dyr og mennesker har ret til at være her.
Kommunikation og sprog:
Vi taler meget sammen igennem hele dagen, om ting vi oplever og ser, blandt andet med sprogteknikker som f.eks. “ give me five” som er en lille dialog med hvert enkelt barn ,der indebærer mindst 5 turtagninger.
Vi lytter til, og taler om, hvad hunden siger, hvad fuglene, som vi kan se oppe i himlen siger. Vi taler om, at der er forskel på lyden af fuglene: lærken synger på en anden måde end f.eks. solsorten eller mågerne.
Vi taler om, og efterligner lyden på f.eks. traktor og biler, og vi læser og synger meget.
Jeg har alfabetet og tallene fra 1 til 10 hængende fremme i børnenes synshøjde, så vi kan tælle og tale om f.eks., mor starter med M. Far starter med F. Børnene har også selv mulighed for at fordybe sig i plakaterne med bogstaver og tal, fordi plakaterne hænger fremme.
Science
Vi tæller mange ting, f.eks. ærteposer, når vi har krop og bevægelse som tema i Kompas. Vi taler også om form og farver på ærteposerne. Mængder indgår også i vores samtaler, er der mange eller få ærteposer, store og små bolde, osv.
Form, farver og mønstre indgår også når vi taler om, hvad vi har på, og hvilket mønstre og farver vi evt. har på blusen, flyverdragten eller gummistøvlerne . Vi tæller f.eks. prikker på blusen eller mariehønen, når vi er i naturen. Bøger med mønstre, former, farver, tal og mængder indgår også i vores hverdag når vi læser.
Ved mad situationer tæller vi f.eks. rugbrødsmadder, ærter eller agurker. Vi skærer maden i firkanter og trekanter, og taler om at formen ændrer sig, når vi skærer i rugbrødsmaden. Vi taler om formen på tomater, agurker, gulerødder, eller mælkekarton osv.
Vi snakker om vejret, og om, hvad vi skal tage på, når det er regnvejr, solskinsvejr osv., og vi mærker også vejret når vi er ude med blæst, regn og sol, og hopper f.eks. i vandpytter, når det har regnet.